Spring til indhold
Hjem » Gode råd til dig, der har problemer med rotter

Gode råd til dig, der har problemer med rotter

Rotter er uvelkomne i private boliger, erhvervsejendomme, restaurationsvirksomheder og andre steder, hvor mennesker bor og/eller opholder sig. Det er, fordi rotter potentielt er bakteriebefængte, og de risikerer dermed at sprede sygdomme til dig og din familie, eller til hvem der ellers kommer i dit hjem.

Der er forskellige ting du kan gøre, hvis du har mistanke om, at der er rotter i området, hvor du bor. Ved at tage visse forholdsregler, kan du gøre en god indsats for, at rotterne ikke kommer ind i dit hjem. Der er nemlig nogle ting, som tiltrækker rotter, og hvis du er uheldig, kan det være, at rotterne slår sig ned og gør din bolig til deres.

Rotter kan sagtens komme ind i dit hjem, hvis der blot er en lille åbning et sted. De kan nemlig komme igennem huller på størrelse med en to-krone.

 

Tør borde af for krummer

Måske er det en selvfølge, men det er det muligvis ikke for alle. Du kan nemlig tro, at dine borde og andre overflader godt kan være lidt beskidte i form af krummer fra maden. Men hvis der ligger selv små bidder af føde frit fremme, som eventuelt dufter godt for en rottenæse, så kan du risikere, at rotterne bliver boende hos dig.

Når du tørrer krummer af efter maden og putter det i en lukket skraldespand, er der dermed færre ting, der kan tiltrække de uønskede gnavere.

 

Bind knuder på poser med lugtende affald

Hvis du f.eks. har kødpålæg eller andre madvarer, som lugter kraftigt af ting, som rotter godt kan lide, så kan du mindske risikoen for, at rotterne bliver et stort problem ved at putte madindpakningen i en mindre pose og så binde en knude på den, inden du putter den i skraldespanden. Det kan eksempelvis være en tom pålægspakke, hvor der har været salami i.

 

Hvad du skal gøre, hvis du har mistanke om rotter

Hvis du har set en rotte i eller i nærheden af dit hjem eller måske har fundet rotteekskrementer, bør du ringe til din lokale skadedyrsbekæmpelse (besøg bygga.dk). Alle i Danmark, der betaler ejendomsskat, har også betalt for rottebekæmpelse. Derfor kan du kvit og frit kontakte kommunen for at få en skadedyrsbekæmper ud til din adresse.

Du kan købe en rottefælde selv eller af skadedyrsbekæmperen og stille fælden et strategisk sted. Vær opmærksom på, at traditionelle musefælder ikke er kraftige nok til at fange rotter.